Undermenu

Bliv uddannet havkajakroer på en weekend

Beskrivelse af kurset:
Havkajak kurset henvender sig til alle, som ønsker at blive fuldt uddannet som havkajakroer.
Under kyndig vejledning fra instruktøren lærer kursisterne at blive fortrolige med kajakken og dens tilhørende udstyr, regler, vind og vejr samt risikomomenter.
Kursets elementer bliver grundigt gennemgået og forevist. Endvidere bliver alle redningsøvelser og teknikker øvet på land. Efter gennemgang på land, afprøves teknikkerne på vandet.

Der undervises ud fra de tidligere Havkajaksamråds retningslinier. Indholdet for uddannelsen kan også løses der www.havkajaksamraad.dk

Efter endt kursus udstedes kursusbevis, der bekræfter, at kursisten har gennemgået et kursus, der gør hende/ham i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak.

Dato: XXXX

Sted: Roskilde Fjord

Overnatning: I telt

Forplejning: Middag lørdag aften indgår i prisen

Transport: Står kursisten selv for

Påklædning: Pakkeliste tilsendes

Grej: Stiller vi tilrådighed

Pris: 1800 kr

Tilmelding:
Send en mail til os

 

 

 
Roning med person på bagdæk                                Rotur med fejlretning for korrekt rostil

 


 

Kursus indhold:

Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til vind på op til 6 m/sek.

  • Svømmefærdigheder. Svømme 150 m. åbent vand med fuld robeklædning (skal forevises, eller dokumenteres hvis der skal afholdes prøve / udstedes ro-bevis, eller dokumenteret 600 m. i bassin indenfor 12 måneder).
  • Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro. Sikker ind- og udstigning med pagajen lagt ud til siden bag cockpittet som støtte ved ind- og udstigning, samt forevisning af krabbemetoden.
  • Effektiv skadesforebyggende roteknik. Gennemgang af høj og lav pagajføring og skivet og uskivet pagaj, kropsrotation og brug af ben, fremad roning, baglæns roning, samt nødstop på max tre rotag.
  • Lavt støttetag. Gennemgang af teknikker bag lavt støttetag, hoftevrik med hoved og krop som C, samt introduktion af lavt støttetags teknikker ved landing i brænding eller surf i medsø.
  • Drejetag. Der øves drejetag (rundtag) med stor 180 graders cirkel med kropsrotation. Drejetag med støtte, samt vending af kajakken på stedet med skiftevis for- og baglæns drejetag.
  • Styretag. Der øves lavt agterstyretag med støtte. Telemarksving, hvor eleven introduceret i at kante kajakken ind i svinget og hvorledes agterstyretaget kan bruges ved surf i medsø og brænding.
  • Sideforflytning. Der øves sideforflytning ved hjælp af T-træk og 8-tals teknikker og eleven introduceres i kantning væk fra pagajen / ro-retning.
  • Vand tilvending / Wet exit. Rolig og kontrolleret kæntring og udstigning af kajakken, øves uden og med påmonteret skørte, hvor eleven under hele forløbet opnår tryghed og kontrol over kajak og pagaj.
  • Tømning af vandfyldt kajak. Tømme kajakken på lavt vand ved hjælp af korrekt løfteteknik fra stævnen, således løfteskader undgås.
  • Svømme med kajak. Der øves i at slæbe og skubbe kajakken i mod- og medvind (iført normal robeklædning og vest).
  • Selvredning m. pagajflyder. Der øves entring efter kæntring med brug af pagajflyder, hvor eleven ikke kan bunde. Eleven skal under redningen have kontrol over kajak, pagaj og pagajflyder.
  • Kammeratredning. Makkerredning af kæntret roer der er ude af kajakken (blive reddet + redde anden roer), med vægt på at rederen har fuld kontrol over makkerens kajak og tydeligt kommanderer den væltede makker.
  • Bugsering af anden kajak. Komme væk fra farezonen og slæbe træt eller skadet kammeret, ved hjælp af slæbeline eller andet tov / snor.

 



TEORI:
Teoretisk kendskab til nedenstående temaer med henblik på tur langs kysten i Danmark.

 

  • Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr)
  • Vejvalg og grundlæggende navigation med kort og kompas
  • Vind og vejr, bølger mm.
  • Risikomomenter ved havkajakroning.
  • Førstehjælp og kuldeskader
  • Færdselsregler på vandet og forholdsregler på land
  • Søsportens Sikkerhedsråds relevante foldere udleveres evt.

 

Sitemap Printvenlig version Kontaktformular G�stebog < TOP >